30.01.2012

 

Så er udstillingssæsonen skudt i gang. Vi har været på en dejlig dobbelt udstilling i Nyborg og på et skue i Nykøbing.

 

I Nyborg havde vi Lapin, Kashmir og Nathalie med, og så var vi så heldige at Nathalies søster Nuga kom og blev udstillet begge dage, rigtig dejligt at se hende og hendes søde "forældre" igen.

Hun er vokset ligeså flot som Nathalie, så vi håber de varer ved med det, så skal de nok blive nogle smukke hunde.

 

Lørdag gjorde de det rigtig godt. Både Nathalie og Nuga blev placerede; Nathalie som 1. vinder og Nuga som 3. vinder.

 

Lapin blev 3. vinder med ck.

Kashmir fik excellent i åbenklasse.

 

Søndag gik det også godt. Nuga blev igen 3. vinder og Nathalie måtte nøjes med en ml fordi hun synes hun vil hoppe lidt væk nogle gange når hun skal pilles på. Det bliver trænet ligeså stille og hun er jo sød og kærlig, så det skal nok gå.

 

Lapin blev 2. vinder med ck i championklasse og endte som 4. bedste hanhund.

 

Kashmir blev 2. vinder med ck i åbenklasse.

 

Efter udstillingen fik vi også taget et dejligt billede af de 2 søstre.

 

 

De er nogle smukke, søde ballademagre. Her 7 måneder.

 

Vi fik også lige taget et billede af Justin som nok en dag skal blive super handler. Han fik ihvertfald vist alle i hallen at han var i stand til at vise sin bamse frem.

 

 

Man kan aldrig starte for tidligt.

 

 

Weekenden efter Nyborg var vi en tur til skue i Nykøbing hallen. Vi havde en rigtig god dag med masse af mennesker som vi plejer at ringtræne med.

Vi havde Lapin og Nathalie med, og ialt var der kun 6 bernere tilmeldt, og omkring 130 hunde ialt.

 

Lapin blev 2. vinder og skulle derfor ikke i storering, men lille Nathalie fik sl og måtte vente til senere med at komme ind igen.

 

Dommer var Eva Liljekvist Borg, og hende har vi efterhånden kun gode erfaringer med.

Hun var den der i sin tid gjorde vores gamle Felicia til dansk champion.

Nogle år senere i Malmö gjorde hun Gabi bedst i racen og dermed svensk champion.

 

Hun har altid være glad og positiv, og vi fik da også med at bernerene var en af favorit racerne at dømme.

 

Nathalie skulle i storering mod en masse andre hvalpe af ligeså mange forskellige racer, så forventningerne var ikke så høje, men det kunne de nu godt have været.

Først blev hun valgt ud blandt de 4 bedste og da numrene så blev kaldt op stod hun sørme som nr 1. helt vildt og uforventet.

Glæden ville ingen ende tage da hun ovenikøbet endte op med at blive BIS 3 sidst på dagen, Altså skuets 3. bedste hund.

Mange roser og klap fik Nathalie af en masse mennesker der alle synes at hun var fantastisk i ringen. Det er noget der varmer.

 

Vi fik kun taget et billede af Nathalies præmiehøst, da lyset var alt for uskarpt i hallen, men vi håber at kredsen får sat nogle fine billeder ind af vores lille stjerne, på kreds 9s hjemmeside.

 

 

 

Til sidst har vi også et billede af Nathalies bror Hercules, som vi også kommer til at se på udstilling. Han er ved at skyde i vejret, men skal nok blive en fin dreng.

 

 

 

 

10.01.2012

 

Nyt under ringtræning.

 

 

 

 

03.01.2012

 

Vi har besluttet at finde et nyt hjem til Megan. Hun er en super sød hund, som fortjener at få en familie hvor hun får den fulde opmærksomhed, meget gerne sammen med en anden hund.

Megan har prøvet at flytte en gang før, dette var ikke en god oplevelse for hende, og det har taget noget tid for hende at blive ”sig selv” igen. Vi er derfor meget påpasselige med hvor hun skal hen, og vi ser helst at det bliver en langsom overgang hvor hun kun er sammen med ny ejer nogle timer af gangen det første stykke tid, så det ikke er for stort for hende når dagen kommer. Det er også vigtigt for os at de nye ejere virkelig kan sætte sig ind i hunde og læse deres signaler. Megan er en glad og stille hund, hun skal arbejdes med ligeså forsigtigt, hun er meget følsom og kan mærke hvis man begynder at blive irriteret på hende. Derudover er hun meget glad for at lege med andre hunde, hun er meget social og kan løbe og lege i timevis på markerne, i skoven og ved vandet.

Vi har en masse andre ting at sige om Megan, men venter og ser om der er nogle interesserede. Og der skal ikke være tvivl om at går det ikke anden gang, så kommer hun ikke flere steder. Hun skal have en god familie hvor hun er i fokus.

Information kan ses på hendes side under vores hunde.

Ring på 21232571 ved interesse.  

 

 

 

 

Gamle nyheder.

 

 

 

 

_________________________________________________________________________________________

Kennel Harthin v/ Anne Harthin Andersen, Peter Uno Andersen & Maria Harthin Andersen

Lækjærvej 27 | 7700 Thisted

+45 97 98 21 92 | +45 21 23 25 71 | +45 61 31 21 92

kennel_harthin@hotmail.com